29. mar. 2022
Af Marianne Singer

Intet overladt til tilfældigheder: Så gennemtænkt var dronning Margrethes elegante look

Dronning Margrethe efter mindehøjtideligheden i Westminster Abbey tirsdag. 
Dronning Margrethe efter mindehøjtideligheden i Westminster Abbey tirsdag.
Foto: Kaspar Wenstrup
Dronning Margrethe var elegant fra top til tå, da hun tirsdag deltog i prins Philips mindehøjtidelighed i London. Intet var overladt til tilfældighederne.

Dronning Margrethe var en fornem repræsentant for Danmark, da hun tirsdag deltog i prins Philips mindehøjtidelighed i Westminster Abbey i London sammen med andre europæiske kongelige.

I dagens anledning var der tænkt over hver en detalje i hendes elegante look.

Flot i marineblå

Hendes Majestæt Dronningen var i et flot nålestribet marineblå sæt af hendes favoritskrædder Annette Freifeldt, der bestod af en nederdel, en bluse og en jakke i 7/8-dels længde.

https://imgix.billedbladet.dk/20220329_wen_-_london_144-2ff.jpg
Foto: Kaspar Wenstrup

Dronningen har tidligere blandt andet båret jakken, da hun vinkede fra balkonen på Amalienborg på sin 78-års fødselsdag i 2018.

https://imgix.billedbladet.dk/20180416_mho3282.jpg
Foto: Martin Høien

Særlige smykker

Som smykker havde dronningen valgt at bære et par sorte onyks øreringe med et sølvkors, som hun ofte bærer til begravelser.

De bliver for tiden, når dronningen ikke lige bruger dem, udstillet på Amalienborgmuseet i udstillingen "Dronningens smykkeskrin".

https://imgix.billedbladet.dk/montre_3d_en_kongelig_arbejdsdag_nr._35.jpg
Foto: Jens Peter Engedal

Brochen, som dronningen havde smykket sig med i London, kaldes "Begravelsesbrochen" og er udført i guld med emalje og brillianter.

https://imgix.billedbladet.dk/20220329_wen_-_london_145-2mm.jpg
Foto: Kaspar Wenstrup

Det blev udført i 1917 til minde om dronning Ingrids mormor, prinsesse Louise af Preussen.

https://imgix.billedbladet.dk/montre_4_e_gaver_fra_prins_henrik_nr.3ll.jpg
Foto: Jens Peter Engedal

Blandt andet benyttede dronning Margrethe den ved prins Henriks bisættelse i 2018.

https://imgix.billedbladet.dk/20180220_mho4767.jpg
Foto: Martin Høien

Læs mere om: