29. mar. 2022
Af Christinna Braun

Prins Philips mindehøjtidelighed: Særlig dag for oldebarnet Isla Phillips

Peter Phillips med døtrene Isla og Savannah. Til højre dronning Elizabeth og prins Philip. 
Peter Phillips med døtrene Isla og Savannah. Til højre dronning Elizabeth og prins Philip.
Foto: MEGA
Den 29. marts var der mindehøjtidelighed for prins Philip, men samme dag var helt særlig for oldebarnet Isla Phillips.

Dronning Elizabeths mand, prins Philip, døde 99 år gammel den 9. april sidste år, men på grund af coronavirus var det kun de 30 nærmeste, der var inviteret med i kirken til begravelsen i St. George's Chapel.

I år var det endelig muligt at holde mindehøjtidelighed for prins Philip, hvor familie og venner fra nær og fjern kunne komme med.

Mindehøjtideligheden fandt sted den 29. marts, og de kongelige familier var mødt talstærkt op.

Fra Danmark kom dronning Margrethe, fra Spanien kom kong Felipe og dronning Letizia og fra Holland kom kong Willem-Alexander og dronning Maxima bare for at nævne nogle få.

Også dronning Anne-Marie og to af sønnerne og to af svigerdøtrene deltog. Læs mere om det i linket herunder.

Dronning Elizabeth og prins Philips fire børn deltog naturligvis, og også de mange børnebørn var med til mindehøjtideligheden.

Et af børnebørnene Peter Phillips, søn af prinsesse Anne, var med, og han havde sine to døtre, Savannah og Isla, med.

Døtrene har Peter Phillips med ekskonen Autumn.

Dagen var nemlig ikke kun en bevægende og rørende dag. For dronning Elizabeth og prins Philips oldebarn Isla var den ganske særlig. Det var nemlig hendes 10-års fødselsdag.

Efter mindehøjtideligheden var de kongelige gæster inviteret til frokost, men mon ikke dagens fødselar er blevet fejret godt efterfølgende.

https://imgix.billedbladet.dk/20220329_wen_-_london_079a.jpg
Peter Phillips med døtrene Isla og Savannah.
Foto: MEGA

Læs mere om: