Nye billeder: Så store er dronning Elizabeths oldebørn blevet
Dronning Elizabeth og prins Philip havde været gift i 73 år, da han døde 99 år gammel den 9. april sidste år.
De fik sammen fire børn, prins Charles, prinsessse Anne, prins Andrew og prins Edward. De fire børn har skænket dronning Elizabeth og prins Philip otte børnebørn, hvoraf seks har fået børn selv.
12 oldebørn er det blevet til, og fem af dem var med, da der den 29. marts var mindehøjtidelighed for prins Philip i Westminster Abbey.
Flere af oldebørnene lever et mere almindeligt liv end fx prins Williams børn, da de jo er børn af den kommende kronprins (på engelsk prins af Wales). Derfor er det heller ikke tit og ofte, der kommer nye billeder af eksempelvis Peter Phillips’ og Zara Tindalls børn, som pludselig er skudt i vejret, når de deltager i et offentligt arrangement.
Se billederne af de af dronning Elizabeth og prins Philips oldebørn, der var til stede, i galleriet over artiklen.
Til mindehøjtideligheden i Westminster Abbey havde prins William og hertuginde Catherine deres to ældste børn med, prins George på otte og prinsesse Charlotte på seks år. Deres yngste, prins Louis på knap fire år, var ikke med i kirken.
Til stede var også Peter Phillips, søn af prinsesse Anne, og hans to døtre, Savannah på 11 år og Isla, som fyldte 10 år på mindehøjtidelighedsdagen den 29. marts. Peter Phillips har de to døtre med ekskonen Autumn.
Peter Phillips søster, Zara Tindall, var der med sin mand, Mike Tindall, og deres ældste barn, Mia Grace på otte år. Deres to andre børn, Lena Elizabeth på knap fire år og Lucas Philip på et år, blev passet imens.
Dronning Elizabeth og prins Philip har fire andre oldebørn, som var for små til at komme med i kirken.
Prins Harry og hertuginde Meghan har sammen børnene Archie, 2, og Lili på 9 måneder. Hans kusiner prinsesse Beatrice og prinsesse Eugenie er begge blevet forældre for første gang i 2021.
Prinsesse Beatrice har datteren Sienna Mapelli Mozzi på et halvt år med Edoardo Mapelli Mozzi, mens prinsesse Eugenie har sønnen August Philip Hawke Brooksbank med sin mand, Jack Brooksbank.
Se billederne af de af dronning Elizabeth og prins Philips oldebørn, der var til stede, i galleriet over artiklen.
Dronning Elizabeth og prins Philips to yngste børnebørn, Lady Louise på 18 og James, Viscount Severn på 14, var også med. De er børn af prins Edward og grevinde Sophie. Især den 14-årige James, Viscount Severn var skudt i vejret. Se bare på billedet herunder.