Nye portrætter af kronprinsesse Victoria: Historien bag det specielle ståldiadem
Det svenske kongehus lancerede forleden deres helt nye hjemmeside, og som en dejlig overraskelse fulgte der en lang række nye portrætter af kongefamilien med.
De voksne fik også taget gallaportrætter, og på dem bærer kronprinsesse Victoria et glimtende ståldiadem.
Men hvad er historien bag dette særlige diadem?
Se de nye billeder af kronprinsesse Victoria med diademet i galleriet over artiklen.
Diademet, som stammer fra 1800-tallet, er formet som fem høje hvedeakser omgivet af egeløv og agern.
Det består både af polerede og slebne stålkrystaller og forgyldt messing, som får det til at glimte og funkle.
Det flere hundrede år gamle ståldiadem skal være kommet til Sverige med dronning Josefina.
Se de nye billeder af kronprinsesse Victoria med diademet i galleriet over artiklen.
Det siges, at ståldiademet var gemt væk og glemt i mange år, indtil dronning Silvia i begyndelsen af sit ægteskab med kong Carl Gustaf fandt det i et gammelt skab på slottet.
I dag er det især kronprinsesse Victoria, der går med diademet, som hun holder meget af, har hun tidligere fortalt i en udsendelse om kongefamiliens smykker.
Se alle de nye portrætter af den svenske kongefamilie i linket herunder.