6. apr. 2022
Af Laura Dalgård Hansen

Endelig sker det: Sådan skal dronningens jubilæum fejres i Tivoli

Dronning Margrethe
Dronning Margrethe
Foto: Hanne Juul
Dronning Magrethe 50-års jubilæum blev ikke den store fejring, som mange havde håbet på, men Tivoli har planlagt en fantastisk fejring af majestæten og hendes lange virke.

I januar kunne dronning Margrethe fejre sit 50-års regeringsjubilæum, og det var noget, som både hun selv og massevis af danskere havde set frem til.

Desværre spændte COVID-19-situationen ben for den pompøse fejring, der ellers var planlagt.

Flot ballet i Tivoli

Men majestæten skal naturligvis fejres alligevel, og Tivoli har lagt op til en fantastisk markering af det flotte jubilæum.

Det finder sted lørdag 21. maj, hvor der i den gamle have vil være aktiviteter for alle, ligesom der også er arrangeret en balletgalla i Koncertsalen.

Gallaforestilling og fyrværkeri

Her medvirker dansere fra blandt andet Hamburg Ballett, Royal Ballet i London, Paris Opera, New York City Ballet og Den Kongelige Ballet.

Gallaforestillingen bliver den første offentlige fejring af majestætens jubilæum, og hovedpersonen selv vil naturligvis deltage i fejringen, hvor hun også får selskab af flere familiemedlemmer.

På aftenen vil balletten blive vist live på storskærm på Plænen, så endnu flere får mulighed for at se med.

Den store aften bliver sluttet af med et stort jubilæumsfyrværkeri.

Se dronningens designs

Den 21. maj vil der i den gamle have også være fokus på dronningens mangeårige kunstneriske virke i Tivoli.

Man vil nemlig kunne se en udstilling med nogle af de mange kostumer, som dronningen har designet gennem de sidste 20 år.

https://imgix.billedbladet.dk/20181123_dm_noeddeknaekkeren_2018_038.jpg
Dronning Margrethe arbejdet med en række forestillinger gennem tiden - blandt andet "Nøddeknækkeren" i 2018.
Foto: Dan Mariegaard

Læs mere om: