17. apr. 2022
Af Karina Didriksen

Peter Gantzler fra Sommerdahl: Her er hans kendte kæreste

Peter Gantzler i "Sommerdahl".
Peter Gantzler i "Sommerdahl".
Foto: Henrik Petit/TV 2
”Sommerdahl”-aktuelle Peter Gantzler har i 25 år dannet par med en anden kendt dansker.

Peter Gantzler kan hver søndag opleves som efterforskeren Svend Johansen i TV 2 Charlie-krimiserien ”Sommerdahl”.

Hans karakter er politistationens hyggeonkel og er makker til den unge Benjamin.

63-årige Peter Gantzler blev uddannet skuespiller tilbage i 1990 og har gennem årene medvirket i talrige danske tv-serier, blandt andet ”Taxa”, ”Nikolaj og Julie” og ”Arvingerne”.

Sanger og skuespiller

Det er ikke kun karrieren, der har kørt på skinner for Peter Gantzler. Det har kærligheden også.

Skuespilleren danner nemlig par med en anden kendt dansker.

I 25 år har Peter Gantzler været kæreste med den 50-årige sanger og skuespiller Xenia Lach-Nielsen.

https://imgix.billedbladet.dk/20200219_dm_tilloekke_otto_premiere_010web.jpg
Foto: Dan Mariegaard

Har en datter

Xenia Lach-Nielsen har ingen formel skuespilleruddannelse, men har medvirket i flere danske musicals og teaterkoncerter, blandt andet ”Hair” og ”Den skaldede frisør”.

Derudover har hun haft mindre roller i film som ”Kun en pige” og ”Oh happy day”.

Sammen med Peter Gantzler har hun datteren Rosa på 22 år.

Læs mere om: