Efter sønnens bryllup: Nu reagerer David og Victoria Beckham
I weekenden overværede kendisparret David og Victoria Beckham deres ældste søns bryllup.
Brylluppet blev holdt på brudens, milliardærdatteren Nicola Peltz, forældres enorme landssted med direkte udsigt til havet i Palm Beach, Florida.
Med udsigt til stranden var der arrangeret kæmpe festtelte, der dannede rammen om det luksuriøse bryllup.
Vielsen, som blandt andet bestod af flere jødiske traditioner, kan du læse mere om i linket herunder.
Det er ikke meget, der er blevet delt om brylluppet endnu, og det er heller ikke mange billeder af brudeparret, der er blevet delt.
Flere udenlandske medier skriver, at brudeparret har solgt rettighederne til deres bryllup til modemagasinet Vogue, som vil rumme alt om det celebre bryllup i deres juni-nummer.
Brooklyns mor og far, Victoria og David Beckham, har dog allerede været på Instagram og dele et par billeder fra dagen.
Både Victoria og David Beckham deler et sort/hvid billede af brudeparret, Brooklyn og Nicola, og Victoria skriver på sin Instagramprofil til billedet:
- Tillykke Mr and Mrs Beckham, velkommen i familien, efterfulgt af en masse hjerter.
David Beckham skriver til det samme billede, han har delt på sin Instagramprofil:
- Tillykke Mr and Mrs Beckham, velkommen til familien Nicola. Elsker jer, efterfulgt af hjerter.
Efter brylluppet har brudeparret ændret deres navne. Det kan du læse mere om i linket herunder.