13. apr. 2022
Af Laura Dalgård Hansen

Speciel dag for Lisbet Dahl: Nu har hun gjort det for sidste gang

Lisbet Dahl
Lisbet Dahl
Foto: Kaspar Wenstrup'
Lisbet Dahl er i fuld gang med forberedelserne til sin sidste sæson i Cirkusrevyen, og tirsdag satte hun for sidste gang foden i cement på pladsen foran det ikoniske telt på Bakken.

Arbejdet med årets udgave at Cirkusrevyen er i fuld gang, og om en lille måneds tid er der premiere i Teltet på Bakken.

Cirkusrevyen er fyldt med traditioner, og Lisbet Dahl kender dem bedre end de fleste, for hun er i gang med sin sæson nummer 34.

Alt er som det plejer

En af dem går ud på, at skuespillerne hvert år laver et fodaftryk i cement på den lille plads foran teltet.

Det har Lisbet Dahl prøvet rigtig mange gange, men tirsdag gjorde hun det for sidste gang – 76-årige Lisbet Dahl, som også instruerer revyen – er nemlig i gang med sin sidste sæson.

- Det er overhovedet ikke anderledes, end det plejer. Det er et forløb, vi er så vant til, fortæller hun.

Siger ordentligt farvel

Dette års Cirkusrevyen består foruden Lisbet Dahl af Niels Olsen, Carsten Svendsen, Merete Mærkedahl og Henrik Lykkegaard.

- Det bliver sjovt og varieret og smukt – og så snakker vi også lidt om Rusland. Det kan vi ikke undgå, ler Lisbet Dahl om revyen, der også byder på et hyldestnummer til ære for hende.

- Det må man jo gøre for publikum. Man kan ikke bare gå sin vej efter så mange år, så jeg går ind for at sige farvel.

Der er premiere på Cirkusrevyen 12. maj.

https://imgix.billedbladet.dk/20220412_wen_-_cirkusrevyen_019.jpg
Lisbet Dahl, der laver sit fodaftryk i cement for sidste gang.
Foto: Kaspar Wenstrup
https://imgix.billedbladet.dk/20220412_wen_-_cirkusrevyen_056.jpg
Cirkusrevyen består i år af Carsten Svendsen, Niels Olsen, Merete Mærkedahl, Henrik Lykkegaard og Lisbet Dahl.
Foto: Kaspar Wenstrup

Læs mere om: