Dejlig nyhed fra Marselisborg Slot: Dronning Margrethe får helt særlig gave
En helt særlig gave blev i dag givet på Marselisborg Slot i Aarhus, da dronning Margrethe fik overrakt en ny vagtbygning, som i fremtiden skal bygges ved slottet i Aarhus.
Dronningen tog i dag på slottet i Aarus imod en gruppe specielle gæster og repræsentanter, der overrakte Majestæten den flotte gave.
Dronning Margrethe fik gæster på slottet
Til stede ved den officielle overdragelse af vagtbygningen var en række repræsentanter fra Gardernetværk, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, arkitektfirmaet Kjaer & Richter samt Hendes Majestæt Dronningens Adjudantstab.
Gardernetværk blev dannet i 2005 og er et selvstændigt erhvervsnetværk for nuværende og tidligere gardere ved Den Kongelige Livgarde.
Gave i speciel anledning
Gennem en indsamling blandt nuværende og tidligere gardere samt en række firmaer og fonde er det blevet muligt at opføre en ny vagtbygning, som nu vil skabe forbedrede forhold for de vagtgående gardere ved Marselisborg Slot.
Det er erhvervsnetværket Gardernetværk, der står bag indsamlingen.
Initiativet er taget i forbindelse med Dronningens 50-års Regeringsjubilæum, som blev fejret i januar.