17. apr. 2022
Af Majken Munk

Mads Mikkelsen afslører: Hende er jeg kæmpe fan af

Mads Mikkelsen og hustruen Hanne Jacobsen
Mads Mikkelsen og hustruen Hanne Jacobsen
Foto: Jesper Sunesen
Skuespiller Mads Mikkelsen elsker sport, og han afslørede for nylig, hvilken sportsstjerne han er stor fan af

De fleste kender Mads Mikkelsen fra det store lærred.

Men skuespilleren er også en dygtig danser og sportsudøver ud i blandt andet fodbold og tennis.

Særligt en sportsstjerne ser han meget op til.

Fulgt karrieren

Han er nemlig ofte at se på lægterne, når den danske tennisstjerne Caroline Wozniacki spiller.

Det var han også, da hun spillede sin afskedskamp i Royal Arena, og her afslørede han, hvorfor han er vild med tennisspilleren.

- Jeg har fulgt hendes karriere hele vejen, og jeg synes, hun er fantastisk. Hun er en fantastisk ambassadør for Danmark. Jeg har ikke tal på, hvor mange unge mennesker der er begyndt at spille tennis på grund af hende, fortalte han.

Drømte om det

Den internationale stjerne afslørede også, at han første gang mødte Caroline Wozniacki, da hun var til sit første Wimbledon, fordi han arbejdede i Storbritannien.

Han indrømmer også, at han måske er lidt misundelig på hende.

- Jeg har jo altid drømt om at blive stor sportsstjerne, jeg har bare aldrig være god nok, fortalte han.

https://imgix.billedbladet.dk/20180430_jsu5172_iartiklen.jpg
Mads Mikkelsen spillede også turnering med Caroline Wozniacki, da hun i 2018 spillede opvisningskamp mod Venus Williams.
Foto: Jesper Sunesen

Spillet sammen

Flere gange har Mads Mikkelsen også været på banen med Caroline Wozniacki.

Han var også blandt gæsterne til turneringen, som Caroline Wozniacki og hendes modstander Angelique Kerber afholdt om formiddagen før afskedskampen.

- Jeg er ikke tennisnørd, men jeg er kæmpe fan, og jeg spiller selv. Jeg har spillet i dag. Jeg spillede med Kerber, og vi vandt. Hun trak mig lidt ned, men sådan er det jo, sagde han kækt.

Læs mere om: