Jens Sætter-Lassen fra Sommerdahl: Her er hans kendte kæreste
Søndag aften kunne fans af TV 2 Charlie-serien ”Sommerdahl” opleve den usympatiske overklassefyr Philip Brinck, som netop havde mistet sin mor.
Rollen bliver spillet af 36-årige Jens Sætter-Lassen, og han medvirker både i afsnit 7 og 8 af den populære krimiserie.
Skuespilleren er søn af Søren Sætter-Lassen og har mange andre roller bag sig. Han er især kendt for at spille trompetisten Jesper Duelund i sæson 3-6 af ”Badehotellet”.
Faktisk har hans kæreste også medvirket i TV 2-serien ”Badehotellet”. Hun hedder nemlig Neel Rønholt og er kendt for at spille Sibylle.
Har to døtre
Jens Sætter-Lassen og Neel Rønholt mødte hinanden, da de gik på Teaterskolen og har været kærester i 14 år.
De blev forlovet i 2017 og bor i dag i Humlebæk med deres to døtre, Ellen og Franka.
Her ses hele familien til en biografpremiere i 2021. Det er yderst sjældent, at de viser deres børn frem.