Vildt elegant! Kronprinsesse Mary byder på sublim detalje til festival i Roskilde
Videnskabsfestivalen Forskningens Døgn blev med deltagelse af festivalens protektor, kronprinsesse Mary skudt officielt i gang med arrangementet “Fælles om Fjorden”, der fandt sted ved Vikingeskibsmuseet i Roskilde.
Kronprinsesse Mary sætter fokus på klima og miljø
“Fælles om Fjorden” er søsat med det formål at beskytte og styrke klima og miljø i og omkring Roskilde Fjord gennem initiativer fra både forskere og borgere.
Kronprinsesse Mary gav ved sin ankomst udtryk for, at vejret var en hel del lunere, end hun havde regnet med, og det var altså også en meget sommerlig og varm solskinseftermiddag ved fjorden.
Lækker trenchcoat fra London
Mary strålede om kap med forårssolen i elegant design fra Harris Wharf i London.
Kronprinsessens trenchcoat bød på en sublim detalje, idet den var ærmeløs, og det var noget, flere stilbevidste tilskuere bemærkede og kommenterede.