24. apr. 2022
Af Laura Dalgård Hansen

Fantastisk nyhed fra Søren Vester: Her vender hans populære program tilbage

Søren Vester
Søren Vester
Foto: Hanne Juul
Sidste år var der premiere på "Søren Vesters have", og nu er der godt nyt til fans at programmet.

Gennem flere år har Søren Vester hjulpet danskere med at komme videre med deres liv i ”I hus til halsen”, og i sommer fik han sit helt eget program.

I ”Søren Vesters have” kan man finde inspiration i hans mange haveprojekter hjemme på den 10.000 kvadratmeter store ejendom i Thise i Nordjylland.

Ny sæson på vej

Programmet og ikke mindst den populære Søren Vester var et stort hit hos seerne, og nu er der godt nyt til fans af programmet.

Lige om lidt er der nemlig premiere på sæson 2 af ”Søren Vesters have”.

Det første projekt, han kaster sig over i den nye sæson, er at fælde den store birkeallé og efterfølgende lave gyngestole til drivhuset af træet. Det skal gøres med en speciel teknik, hvor stolene samles helt uden søm og skruer, og til det får han hjælp af sin nabo Peter, oplyser DR om den nye sæson.

Familien er ikke med på tv

Søren Vester bor på den gamle præstegård med sin hustru Dorthe og deres to sønner, men familien medvirker ikke i programmerne.

- Familien er med i projektet, men de er ikke med på skærmen, fordi det er et haveprogram, jeg laver.

- De siger, at det er fars arbejde, og det er jo ikke deres valg, at far laver tv, har Søren Vester tidligere fortalt til BILLED-BLADET.

Man kan følge ham og hans mange haveprojekter i den nye sæson af ”Søren Vesters have” fra den 10. maj på DR.

https://imgix.billedbladet.dk/dr-0652046.jpg
Søren Vester
Foto: DR

Læs mere om: