Stor glæde: Kronprinsesse Mary overværer historisk øjeblik
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.
Kronprinsesse Mary er sammen med en markant dansk delegation på et tredages besøg i Bangladesh.
Sidste år kunne Bangladesh fejre 50-året som selvstændig nation. Danmark var et af de første lande, der officielt anerkendte Bangladesh efter uafhængigheden, og gennem de seneste 50 år har Bangladesh været en af de primære modtagere af dansk udviklingshjælp.
Kronprinsesse Mary overværede stort øjeblik
Som et af de første punkter under arbejdsbesøget til Bangladesh overværede kronprinsessen, da minister for udviklingssamarbejde Flemming Møller Mortensen underskrev en historisk grøn rammeaftale sammen med Bangladeshs udenrigsminister Abdul Momen.
Glæden var stor under den højtidelige seance med underskrivelsen af aftalen, der har fokus på det dansk-bangladeshiske samarbejde.
Fokus på grøn omstilling
De kommende år vil dette samarbejde bevæge sig fra traditionelt udviklingssamarbejde til et handelsbåret samarbejde med fokus på den grønne omstilling.