Læs også
Det gibbede i ministeren: Kronprinsesse Mary får pludselig spøjst selskab
Kronprinsesse Mary har netop været på et travlt tredages arbejdsbesøg i Bangladesh, og nu er kronprinsessen på vej hjem til Danmark.
Efter planen lander kronprinsessen torsdag i København, og så gælder det om at få styr på de sidste ting før lørdagens store kongelige familiefest.
Lørdag klokken 12.00 skal Mary og Frederiks datter prinsesse Isabella, 15 år, konfirmeres i Fredensborg Slotskirke, og kronprinsessen ser naturligvis frem til den store dag.
Det fortalte Mary til BILLED-BLADET, umiddelbart inden hjemrejsen fra Dhaka, hovedstaden i Bangladesh.
– Jeg glæder mig til, at venner og familie samles omkring Isabella på den vigtige dag, det er i hendes liv at blive konfirmeret, siger kronprinsesse Mary til BILLED-BLADET.