3. maj. 2022
Af Karina Didriksen

Anne Sofie Espersen afslører: Derfor er mit bryllup udskudt

Anne Sofie Espersen.
Anne Sofie Espersen.
Foto: Hanne Juul
Skuespilleren Anne Sofie Espersen er forlovet med sin kæreste, Mark Linn, men brylluppet må vente.

Anne Sofie Espersen var i højt humør, da hun var til gallapremiere på filmen ”De forbandede år 2”, hvor hendes ældste søn, Sylvester Byder, medvirker.

Den 48-årige skuespiller afslørede, at hun har flere store begivenheder i familien at glæde sig til.

Hun skal blandt andet giftes med sin kæreste, musikeren Mark Linn, men det må desværre vente lidt.

- Der gik corona i den, så nu har vi udskudt brylluppet, fortalte Anne Sofie Espersen til BILLED-BLADET og tilføjede:

- Min datter, Sulajma, skal holde studenterfest i år, og min søn Buster skal konfirmeres til næste år, så der er nok at spare sammen til.

https://imgix.billedbladet.dk/_han4763.jpg
Foto: Hanne Juul

Et stort bryllup

Anne Sofie Espersen understregede, at brylluppet nok skal blive til noget på et tidspunkt, og at hun har store planer for dagen.

- Når vi skal giftes, så bliver det med fuld honnør og skal være det helt store bryllup, fastslog skuespilleren og fortsatte:

- Det er også derfor, vi gerne vil vente, til vi har tid og overskud til det.

https://imgix.billedbladet.dk/bb-83355bund.jpg
Foto: Lars H. Laursen

Læs mere om: