Overrumplet af spørgsmål: Nu reagerer Mary på kritisk Herlufsholm-dokumentar
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.
Kronprinsesse Mary blev mødt af et for mange ganske overraskende spørgsmål, da hun ankom til en officiel arbejdsopgave med fokus på blandt andet mødredødelighed her til formiddag.
Kronprinsessen deltager netop nu som protektor for Maternity Foundation i en Mors Dag-event.
Kronprinsessen svarede på spørgsmål
Ved ankomsten blev kronprinsessen mødt af et helt særligt spørgsmål i forbindelse med en kritisk TV-2-dokumentar om Herlufsholm Skole, der vises i aften i bedste sendetid.
Kronprinsessen sørgede dog lige for at hilse på den søde blomsterpige Lara på otte år først – og så forholdt Mary sig til det direkte spørgsmål om, hvordan hun forholder sig til den nye dokumentar om kostskolen, hvor hendes søn prins Christian er elev nu, og hvor hendes datter prinsesse Isabella snart bliver elev.
Du kan se og høre kronprinsessen svare på spørgsmålet i videoen til denne artikel.
Kritik af kulturen på Herlufsholm
TV 2-dokumentaren “Herlufsholms hemmeligheder” sendes i aften kl. 20.00 eller kan ses på TV 2 PLAY.
Dokumentaren beskriver en årelang kultur med voldelige overgreb og mobning på en af Danmarks mest prestigefyldte privatskoler.
Lige nu er kronprinsparrets ældste søn prins Christian, 16, elev på Herlufsholm, og efter sommerferien begynder prinsesse Isabella, 15 år, i 9. klasse og er ligesom sin storebror tilknyttet skolens kostafdeling.
Tager afstand fra al mobning
Ekstra Bladet spurgte kronprinsessen om, hvordan hun forholder sig til dokumentaren med anklagerne mod Herlufsholm, hvor mobning ifølge dokumentaren er en del af skolekulturen.
- Jeg har endnu ikke set udsendelsen, men det lyder meget voldsomt, og det skal tages alvorligt. Generelt tager jeg afstand - skarp afstand - til alle former for mobning, krænkelser og vold, sagde kronprinsesse Mary til Ekstra Bladets reporter.
Netop mobning har kronprinsessen via Mary Fonden gennem mange år sat alle kræfter ind på at komme til livs, og i både børneinstitutioner og på skoler over hele landet har man integreret Mary Fondens sprogrammer, så man kan stoppe mobning i dagligdagen.