Mikkel Beha Erichsens store glæde: Derfor er det så dejligt med børnebørnene
Mikkel Beha Erichsen og Marian har stor glæde af børnebørnene Hugo og Rumle – Emil og Louises børn – og Nis, som er søn af Theis og Ida.
Og snart kan Mikkel og Marian glæde sig til at blive bedsteforældre igen, når Ida og Theis skal have barn nummer to.
Hugo er nu blevet tre og et halvt år, Rumle er ni måneder, og Nis er lidt over to år.
Sjove oplevelser
- Det går så godt med dem alle tre. Nis er sprogligt langt fremme og kopierer alt, hvad man siger. Han snakker én et øre af ligesom sin far, da han var lille. Det er herligt, fortæller Mikkel Beha Erichsen til BILLED-BLADET.
- Dejligt er det med børn i den alder, for de forandrer sig næsten hver 14. dag, og det sker med kæmpestore skridt, hvor det går lidt langsommere for os andre, siger Mikkel Beha Erichsen med et glimt i øjet.