Ærgerligt nyt: Daniel Svensson indlagt
Daniel Svensson havde glædet sig til en romantisk ferie med sin kæreste, Caroline, men den har de nu måttet aflyse.
TV 2’s håndboldekspert skriver nemlig i et opslag på Instagram, at han er blevet indlagt på hospitalet med en sprængt blindtarm.
Han oplyser, at parret skulle have været til den italienske hovedstad Rom, men i stedet ligger han nu i en hospitalsseng i Danmark og venter på at få fjernet blindtarmen.
40-årige Daniel Svensson har lagt et billede fra hospitalssengen og skriver, at han på trods af lidt smerter har det fint. BILLED-BLADET har fået lov til at bringe opslaget.
Daniel Svensson har tidligere været ramt af kræft to gange, men heldigvis er det knap så alvorligt denne gang. Han oplyser til BILLED-BLADET, at det allerede går fremad.