Tvillingerne Anders og Torben gør comeback: Derfor vender de tilbage på tv
I januar 2021 blev en række nye programmer med tvillingerne Anders og Torben sendt på TV 2.
Knap halvandet år senere giver kanalen nu et indblik i, hvordan det går med de to nordvestjyder.
Stor investering
For der er sket en stor ændring i tvillingernes liv, siden seerne sidst fulgte dem.
Anders og Torben har nemlig valgt at drive deres passion for mad til nye højder, for tvillingeparret har investeret i en restaurant i Thailand.
Den skal drives af Anders’ kæreste Don i første omgang.
Men hjemme i køkkenet hos Anders og Torben bliver der også lavet mad til den store guldmedalje, for de er begyndt at lave deres egne madvideoer, som de lægger på internettet.
Endelig fejres
I programmerne fra sidste år havde Anders og Torben, der fik tv-debut i 2015, rundede de 50 år, og det skulle fejres.
Men så kom coronaen i vejen for den fødselsdagsfest.
Derfor er Anders og Torben glade for, at de endelig kan samle venner og kolleger til at fejre deres fælles 100-års fødselsdag.
Her trakterer de med klassiske retter som frikadeller og flæskesteg.
Der bliver sendt to nye programmer om Anders og Torben den 26. maj og den 2. juni på TV 2 klokken 20.00.