16. maj. 2022
Af Sofie Nymand

Nyt fra Alberte Winding: Forvandler elsket sanghit til sød børnebog

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/design_uden_navn_-_2022-05-16t133923.295.png
Foto: Heidi Maxmiling
I samarbejde med illustrator Charlotte Pardi har Alberte Winding forvandlet kæmpehit til ny børnebog. Bogen udkom i sidste uge.

“Lyse nætter” er et af Albertes mest elskede og lyttede sanghits. Nu får sangen nyt liv.

I samarbejde med illustrator Charlotte Pardi er sanghittet blevet til en sød billedbog til hyggelig højtlæsning for de mindste.

Bogen er en varm og sommerlig fortælling om en bedstemor og hendes savn efter sit barnebarn.

Skrevet af halvbror

Det var Alberte Windings halvbror, Aske Bentzon, der i 1987 komponerede melodien til “Lyse nætter”.

Efter at have opholdt sig i udlandet i en længere periode, kom Aske Bentzon endeligt hjem til den danske sommer, og det var her han blev inspireret.

Et par år senere skrev Alberte sangteksten, der handler om længsel, om at tabe noget og få det igen, og en elsket, der har været væk, men nu kommer hjem.

Elsket fællessang

“Lyse nætter” blev udgivet i 1991 på Albertes gennembrudsalbum af samme navn, og i 2020 blev den optaget i Højskolesangbogen

Sangen kan tolkes frit, og derfor også fortolkes til en historie om en bedstemor, der længes efter sit lille barnebarn.

Bogen kan købes fra 10. maj 2022.

Læs mere om: