17. maj. 2022
Af Sofie Nymand

Se billedet fra den festlige polterabend: Håndboldekspert Lærke Møller skal giftes

Håndboldekspert Lærke Møller
Håndboldekspert Lærke Møller
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Lærke Møller blev overrasket i weekenden af sine bedste veninder.

Sidste år kunne Lærke Møller afsløre, at hun skulle giftes.

Hendes kæreste gennem ti år, fodboldspiller Thomas Enevoldsen, havde friet til hende i romantiske omgivelser på en smuk sandstrand.

Nu nærmer den store dag sig, og derfor blev TV 2-håndboldeksperten overrasket af sine veninder i weekenden med en festlig polterabend.

– Tak for jer, mine bedste veninder, skriver Lærke Møller til et opslag på Instagram.

Lærke Møller har arbejdet som håndboldekspert hos TV 2, siden hun stoppede sin håndboldkarriere i 2018. Som professionel håndboldspiller spillede hun i klubber som Aalborg DH, FC Midtjylland, TTH Holstebro og Team Esbjerg. Derudover nåede hun 51 landskampe.

I 2020 blev hun og Thomas Enevoldsen forældre til datteren Cali.

Mere om: