20. maj. 2022
Af Liz Rørsig

Karin Cruz om datterens særlige dag: Derfor fældede jeg en tåre

Karin Cruz Forsstrøm
Karin Cruz Forsstrøm.
Foto: Martin Høien
For Karin Cruz Forsstrøm var det en dejlig og rørende dag, da datteren, Rosa, blev konfirmeret.

TV 2 Nyhedernes vært Karin Cruz Forsstrøm og ægtemanden Lars har fejret konfirmation for datteren Rosa i Odense.

– Dagen gik over alt forventning. Ja, det var simpelthen bedre, end vi havde regnet med, fortæller Karin Cruz Forsstrøm til BILLED-BLADET.

Tv-værten blev også rørt, da hun holdt tale for Rosa og fortalte om familiens tømmerflådeferie i Sverige, da datteren var fem år. Karin og Rosa havde på et tidspunkt svært ved at komme i land. Til sidst var Karin helt udmattet af at padle og var ved at give op, men Rosa kom så med denne bemærkning: “Mor, i denne her familie giver vi aldrig op”.

Blev rørt

Det fik Karin Cruz Forsstrøm til at give det en ekstra tand til, og de to nåede ind til bredden i god behold.

– Da jeg fortalte historien i talen, kunne jeg godt mærke, at jeg blev helt rørt, fortæller TV 2-værten om den skønne dag.

Se fotoet, som BILLED-BLADET har fået lov til at bringe, af Rosa nedenfor. Læs mere om den store begivenhed for Karin Cruz Forsstrøm og andre kendte navne, der har fejret konfirmation, i BILLED-BLADET nr. 20. Bladet er på gaden den 19. maj 2022.

Karin Cruz Forsstrøm
Rosa.
Foto: Simon Nørlev Vraa

Læs mere om: