21. maj. 2022
Af Laura Dalgård Hansen

Sarah er ude af Den store juniorbagedyst: Derfor ærgrer hun sig

Sarah Veletanlic
Sarah Veletanlic
Foto: DR
Sarah Velentanlic måtte lørdag aften sige farvel til "Den store juniorbagedyst" og ikke mindst alle vennerne i teltet på Clausholm Slot.

Lørdag aften var de otte dygtige juniorbagere tilbage i teltet på Clausholm Slot i et nyt afsnit af ”Den store juniorbagedyst”, der bød på både pandekager og slikkager.

Efter at have afleveret de flotte mesterværker var det til sidst Thea, der vandt det eftertragtede mesterbagerforklæde, mens det til gengæld var Sarah, der måtte sige farvel til vennerne og flere vilde kageudfordringer.

Presset på tid

- Jeg havde godt regnet det ud, for jeg vidste, jeg lå i bunden, så jeg prøvede at forberede mig selv på, at jeg måske ville ryge ud. Det var en speciel følelse at blive både skuffet og ked af det på samme tid. Men jeg var også lidt lettet over, at man ikke skulle bage under det tidspres igen, fortæller Sarah Veletanlic.

Det af være med i ”Den store juniorbagedyst” har for hende været en oplevelse for livet, men det var også svært at skulle bage de flotte kager på så kort tid.

- Jeg synes, det var træls at have så kort tid, for så blev man nødt til at begrænse det, man lavede, forklarer den nu 13-årige juniorbager, der var den næstyngste i bageteltet i denne sæson.

Drømte om at blive mesterbager

Tidspresset var også udslagsgivende for, at Sarah ikke nåede i mål med det mesterværk, hun havde planlagt hjemmefra.

- Jeg gjorde, hvad jeg kunne, men det kunne have været dejligt, hvis jeg havde brugt mere tid på at få kagen ud af formen, så den var blevet skarpere, frem for at skynde mig så meget. Jeg kunne have vist meget mere af mig selv og mine kager, så det var ærgerligt, jeg ikke fik lov at gøre det.

Sarah havde en drøm om at nå at blive mesterbager i ”Den store juniorbagedyst”.

Desværre lykkedes det ikke, men lysten til at bage har hun bestemt ikke mistet. Faktisk drømmer hun om med tiden at kunne leve af sin store hobby.

- Jeg kunne godt tænke mig at måske arbejde i et bageri eller blive konditor, når jeg bliver ældre, siger hun.

https://imgix.billedbladet.dk/dr-0658694.jpg
Sarah og Palma
Foto: DR

Læs mere om: