Læs også
Alle billederne! Den kongelige familie ankommer til fest i Tivoli
Som Ærespræsident i Københavns Rotary Klub var prinsesse Benedikte i lørdags på Rosenborg Slot for at fejre klubben 100 års jubilæum og for at overrække Leonardo da Vinci Prisen.
Leonardo da Vinci Prisen uddeles årligt og sponsoreres af 11 europæiske Rotary klubber: Amsterdam, Athen, Bruxelles, Dublin, Firenze, København, London, Madrid, Tours, Wien-Ring og Würzburg.
De deltagende klubber skiftes til at være vært for prisuddelingen, og i år var turen altså kommet til København.
Prisen på 100.000 kr. gik til solodanser Silvia Selvini.I dommerkomitéen har, ud over prinsesse Benedikte, siddet Balletmester på Det Kgl Teater Nikolaj Hübbe og repræsentanter fra Københavns Rotary Klub.
Senere samme aften var prinsesse Benedikte med til at fejre dronning Margrethes regeringsjubilæum i Tivoli.