8. jun. 2022
Af Karina Didriksen

Ulla Terkelsen: Derfor elsker jeg at bo i Cannes

Ulla Terkelsen.
Ulla Terkelsen.
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
TV 2-korrespondenten Ulla Terkelsen har i flere år haft fast base i Sydfrankrig.

Ulla Terkelsen har i årtier haft hele verden som sin arbejdsplads, og når hun ikke er ude at rejse som korrespondent for TV 2, så nyder hun livet i Sydfrankrig.

Den 78-årige journalist har i flere år haft base i udlandet, og derfor har hun heller ikke de store sommerplaner.

- Jeg bor jo i Cannes, og så er man nærmest på ferie. Det vil være dumt at tage andre steder hen, for jeg rejser jo så meget rundt med mit arbejde, sagde Ulla Terkelsen med et smil til BILLED-BLADET til Publicistfesten 2022.

Sol og god mad

Ulla Terkelsen satte ord på, hvorfor hun elsker at bo i Cannes ved den franske riviera.

- Det er, fordi solen altid skinner, og maden smager godt, og der er en masse søde mennesker, forklarede korrespondenten og tilføjede med et smil:

- Og så slapper jeg af, når jeg er der, for det er et sted uden problemer. Mange af de steder, jeg rejser hen, er jo problematiske.

https://imgix.billedbladet.dk/20220520_lhl1841.jpgc__0.jpg
Foto: Lars H. Laursen

Læs mere om: