Lykken stråler ud af parret: Cecilie Stenspil og Troels Lyby er blevet gift
Det er en stor dag for Cecilie Stenspil og Troels Lyby.
For lørdag omkring middag gav de hinanden deres ja i Vor Frelser Kirke ved en smuk vielse.
Lykkeligt brudepar
Cecilie Stenspil og Troels Lyby afslørede i midten af april, at de har holdt på en lille hemmelighed.
For i tre år har parret været forlovet, og endelig kunne de lørdag den 28. maj 2022 kalde sig for ægtefolk ved en bedårende vielse i Vor Frelser Kirke.
Brudeparret strålede af lykke, da de forlod kirken, hvor pressen var mødt op for at forevige det smukke brudepar.
Dejligt liv sammen
Cecilie Stenspil og Troels Lyby mødte hinanden, da de begge var en del af forestillingen ”Next to normal” på Nørrebro Teater.
Det var i 2012, og nu kan parret – godt ni år efter – kalde sig for ægtefolk.
Parret har sønnen Samuel, der fylder fire år til sommer, og datteren Ellinor på omkring to år.
Troels Lyby har også børnene Clara og Johannes fra et tidligere forhold.