30. maj. 2022
Af Lene Skriver Bak

Prins William varmer op til farmors store fejring: Flot generalprøve

Prins William kommer til at spille en stor rolle i fejringen af hans farmors 70-års regeringsjubilæum i weekenden.

Prins William er naturligvis en stor del af den store fejring af hans farmor, dronning Elizabeths, 70 år på tronen.

Prinsen var tidligere på året på rejse med sin hustru, hertuginde Catherine, til Belize, Jamaica og Bahamas for at markere jubilæet og ved den kommende weekends store fejring hjemme i Storbritannien er prins William selvfølgelig en nøglefigur.

Dronning Elizabeth bliver fejret med arrangementer torsdag, fredag, lørdag og søndag.

Torsdagen byder på Trooping the Colour, der er en militærtradition, der kan dateres tilbage til 1600-tallet.

Paraden, der tæller flere end 1400 soldater, 200 heste og 400 musikere, plejer at markere majestætens fødselsdag, men i år gennemføres den altså for at fejre regeringsjubilæet.

Prins William, der var til hest og i fuld uniform, deltog i weekenden en generalprøve op til den store parade.

Som oberst i The Irish Guard gennemførte prinsen Colonel's Review, som den sidste generalprøve kaldes, og sikrede sig, at alt er klart til torsdagens parade, præcis som han gjorde det i 2017, forud for fødselsdagsparaden.

Se billeder af prinsen til hest fra generalprøven i galleriet øverst.

Læs mere om: