Hvor er det bare god stil! Kronprinsesse Mary gør fan en stor tjeneste
Kronprinsesse Mary har i dag lagt grundstenen til Rigshospitalets kommende hospital for børn, unge, gravide og deres familier.
Mary Elizabeths Hospital, der efter planen står klart i 2026, bliver et banebrydende hospital, hvor livet skal leves på patienternes præmisser.
Kronprinsesse Mary stillede op
Kronprinsessen var særdeles veloplagt, da grundstenen til det imponerende byggeprojekt midt i København blev lagt.
Også umiddelbart efter viste kronprinsessen rigtig god stil, da en herre, som Mary passerede lige foran det talstærkt fremmødte pressekorp, venligt spurgte, om det mon kunne lade sig gøre, at han med sin mobil lavede et billede af ham og kronprinsessen.
Mary stillede op til den specielle selfie, og da hendes fan fik brug for assistance til at trykke på mobilkameraet, trådte kronprinsessen til med god hjælp.
Perfekt samarbejde
Mens den venlige herre holdt mobilen, sørgede Mary med et tryk for, at billedet blev taget.
Det gode samarbejde fik smilet frem på både Mary og hendes fans ansigt.