I dag går dronningen i land: Margrethe sætter fut i byfesten
Det bliver en festdag i hele kommunen, når Hendes Majestæt Dronningen den 1. juni besøger Helsingør Kommune i forbindelse med det årlige sommertogt med Kongeskibet Dannebrog.
Dronning Margrethe sætter gang i togtet
Kongeskibets sejlsæson indledes normalt med et anløb i Helsingør og et kort visit, men det er første gang, at dronning Margrethe aflægger et officielt besøg i Helsingør Kommune i forbindelse med sommertogtet.
Et herligt program venter
Det er et både herligt og heftigt program, der venter Majestæten i dag.
Klokken 10.00 ankommer kongeskibet ankommer til Kongekajen i Helsingør, og dronningen går i land og modtages af modtagelseskomitéen.
Klokken 10.30 er der karettur fra Kongekajen til Rådhuset i Helsingør med eskorte af Gardehusarregimentets Hesteskadron, og herefter aflægger Majestæten besøg på rådhuset og hilser på byrådet.
Klokken 11.45 får dronning Margrethe fremvist Helsingør Bibliotek på Kulturværftet, og så er det tid til Helsingør Kommunes Officielle frokost på Marienlyst Strandhotel.
Klokken ca. 14.20 besøger dronningen besøger Egeværk i Helsingør og lidt efter Bavarian Nordic i Kvistgård, hvorefter dronningen besøger Peter Beier på Ørsholt Gods.
Dagen rundes af med reception på kongeskibet Dannebrog for særligt indbudte gæster.
BILLED-BLADET er med
BILLED-BLADET er med i løbet af dagen i Helsingør, og i morgen fortsætter sommertogtet så på Anholt i Kattegat, hvor der er et lige så travlt program for fantastiske dronning Margrethe.