Så er togtet i gang: Dronning Margrethe går i land for fuld musik
Det er en kæmpe festdag i hele kommunen, for dronning Margrethe er netop gået i land for at besøge Helsingør Kommune i forbindelse med det årlige sommertogt med Kongeskibet Dannebrog.
Dronning Margrethe modtaget for fuld musik
Kongeskibets sejlsæson indledes normalt med et anløb i Helsingør og et kort visit, men det er første gang, at dronning Margrethe aflægger et officielt besøg i Helsingør Kommune i forbindelse med sommertogtet.
Og dronning Margrethe er blevet modtaget med åbne arme og for fuld musik.
En modtagelseskomité bestående af blandt andet borgmester Benedikte Kiær stod klar, da Kongeskibet anløb Kongekajen.
Dronningen vinkede til alle
Og der blev råbt et nifoldigt leve, hvorefter Den Kongelige Livgardes Musikkorps spillede “Kong Christian”.
Ikke sært, at Majestæten smilede bredt og vinkede ekstra ivrigt til alle på havnen.