Efter skarp kritik: Ærkebiskop i ny udmelding om prins Andrew
Ærkebiskoppen af Canterbury, Justin Welby, har i denne uge fået bispehatten alvorligt i maskinen, efter han i et tv-interview i anledning af dronning Elizabeths 70-års regeringsjubilæum kom med nogle kontroversielle udtalelser om prins Andrew.
Prins Andrew har været ude i et kæmpe stormvejr de senere år på grund af hans påståede forbindelse til Jeffrey Epstein-skandalen, der kulminerede i, at amerikanske Virginia Giuffre anklagede prinsen for seksuelle overgreb, der skulle være foregået, da hun var 17 år.
Parterne stod til at skulle mødes i retten tidligere på året, da de blev enige om at indgå et forlig og dermed undgå retssagen.
Prins Andrew har hele forløbet igennem nægtet sig skyldig i alle anklager.
På ITV blev ærkebiskop Justin Welby blandt andet spurgt, om han mener, at regeringsjubilæet kan give mulighed for, at den britiske befolkning kan "forenes" med og "tilgive" prins Andrew.
Ærkebiskoppen mente indledningsvist, at "vi bør alle være et mere åbent og tilgivende samfund" generelt set.
Han understregede, at han ikke ville gå nærmere ind i den konkrete sag med prinsen, men svarede dog blandt andet således:
"Vi må alle tage et skridt tilbage, og vente og se, hvad der sker. Han (prins Andrew, red.) forsøger at gøre det godt igen, og det mener jeg er en meget god ting."
Justin Welby understregede endvidere, at han anerkendte, det er et meget privat og følsomt anliggende, der kan få følelserne i kog, og at man ikke kan fortælle andre mennesker, hvordan de bør reagere på sådan en følsom sag.
Efter interviewet blev vist, fik udtalelserne fra ærkebiskoppen sindene i kog blandt forskellige iattagere.
Ifølge The Express udtalte tv-værten Piers Morgan blandt andet: