2. jun. 2022
Af Marianne Singer

Fars voldsomme temperament formede prins Gustav: Sådan hjalp det mig gennem svær tid

Prins Gustav og Carina Axelsson under interviewet med BILLED-BLADET. 
Prins Gustav og Carina Axelsson under interviewet med BILLED-BLADET.
Foto: Hanne Juul
Prins Gustav fortæller åbent og ærligt, hvordan hans far, prins Richards højlydte væsen, som han voksede op med, har lært ham at tackle svære tider i livet.

Prins Gustav og Carina Axelsson har været igennem svære tider med hårdt pres de seneste år.

Ikke nok med, at de i mange år ikke kunne gifte sig på grund af helt urimelige krav i et testamente, som prinsens farfar, Gustav Albrecht, i sin tid skrev.

Derudover blev prins Gustav kun en uge efter begravelsen af sin far, prins Richard, i 2017, stævnet af sin grandonkel, prins Ludwig-Ferdinand, der hævdede, at han var retmæssig arving til slottet.

Først i sommeren 2020 slog en dommer endelig fast, at prins Gustav var den retmæssige arving af slottet og de tilhørende besiddelser, hvilket samtidig banede vejen til parrets bryllup i weekenden.

Under stort pres

Det er svært for prins Gustav at tale om retssagen uden at blive vred og ked af det, da BILLED-BLADET interviewer ham og Carina Axelsson på Berleburg Slot.

- Jeg personligt var under et stort pres, siger han. - Det var ikke nemt, og der må jeg sige, at jeg kunne klare situationen på en rolig måde, fordi jeg altid havde været vant til min far, der var meget striks og impulsiv.

https://imgix.billedbladet.dk/_han8868.jpgj_.jpg
Prins Gustav og Carina Axelsson under interviewet med BILLED-BLADET. I baggrunden ses et flot maleri af prins Richard.
Foto: Hanne Juul

Carina forstår lige, hvad prins Gustav mener.

- Richard var en så markant en person. Han var altid højlydt og kunne blive ret vred, og det har Gustav hen over årene lært at takle. De redskaber har hjulpet ham gennem svære tider. På en måde forberedte hans far ham uden selv at være bevidst om det. Gustav er vant til at forblive rolig, når han bliver konfronteret med vrede, kaos og forstyrrelser, forklarer Carina.

- Så længe retssagen kørte, var prins Gustav ikke ejer af slottet. Der var ingen ejer, og derfor blev han behandlet som en lejer, da der var indsat en bobestyrer, der angav retningslinjerne for brug af slottet. Prins Gustav havde kun tilladelse til at benytte få rum på slottet og kunne ikke køre rundt i skoven, som en ejer kan, siger Carina.

Kæmpe savn

Senere i interviewet fortæller parret berørte, hvor meget de savner prins Richard, der gik bort i 2017, og hvor tætte de var med ham de sidste år af hans liv.

Og at de ikke er i tvivl om, at han ville have glædet sig meget på deres vegne, nu hvor de endelig kan gifte sig.

Læs hele det store eksklusive interview med prins Gustav og Carina Axelsson i det nye nummer af BILLED-BLADET, der udkommer torsdag. Her taler de om vielsen, kærligheden, sorg og glæder, voldsom modgang, men også overvældende lykke og de store forandringer, der er på vej på slottet.

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/webgrafik_bb22-forsider_1.jpg

Læs mere om: