2. jun. 2022
Af Sofie Nymand

Bar den til stor fejring: Her er historien bag dronning Elizabeths pompøse broche

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/design_uden_navn_-_2022-06-02t163454.756.png
Foto: MEGA
Dronning Elizabeth bar et pragtsmykke, da hun torsdag blev fejret.

Torsdag begyndte den helt store fejring af dronning Elizabeths 70 år på tronen.

Festlighederne blev skudt i gang med pomp og pragt, da majestæten trådte ud på balkonen på Buckingham Palace for at overvære Trooping the Colour.

Til anledningen var dagens hovedperson klædt i sart lyseblå, hvortil hun bar en smuk broche med en helt unik historie.

Valget af pragtsmykke var dog ikke overraskende. Dronning Elizabeth bar nemlig “the Brigade of Guards Brooch” (vagtbrigadens broche, red.) som et vidnesbyrd om hendes store respekt for regimenterne.

Den diamantbesatte broche kombinerer mærkerne fra de fem regimenter: Grenadier, Coldstream, Scots, Irish og Welsh Guards.

De fem symboler er indrammet i en oval ramme med den latinske sætning “Quinque Juncta In Uno”, der på engelsk oversættes til “Five joined as one”.

https://imgix.billedbladet.dk/mega864200_001_1.jpg
Foto: MEGA

Brochen er et arvestykke, der blev skabt til dronningens bedstemor, dronning Mary.

Dronning Elizabeth begyndte at bære brochen i 1987, da hun stoppede med at bære uniform til Trooping the Colour.

Læs mere om: