Fra Anholt til Aarhus: Dronning Margrethe takker for helt speciel dag
Kattegatøen Anholt viste sig torsdag fra sin friske side, da øens fastboere tog festligt imod dronning Margrethe.
Anholt var Dronningens anden destination på årets sommertogt, og torsdag formiddag bød borgmester i Norddjurs kommune Kasper Bjerregaard Majestæten velkommen til en af Danmarks mest fascinerende øer.
Dronning Margrethe fik en spændende oplevelse
Et af dagens højdepunkter var Majestætens besøg til Ørkenen, der er et område på Anholt, som på grund af den sparsomme plantevækst og vegetation har karakter af en ørken.
På dagens øbesøg blev Dronningen også budt på kaffe hos en fastboende familie, der består af tømrer Jakob Kjærgaard og hjemmesygeplejerske Signe Hylby samt deres fem børn.
Takkede for en god dag
Dagen på Anholt sluttede for dronningen med et stort kaffebord, og efter en skøn Anholt-dag har Majestæten via kongehusets officielle Instagramprofil takket for den specielle oplevelse.
Skønt program i Aarhus i morgen
Fredag fortsætter årets sommertogt med et besøg i Aarhus Kommune.
Dronningen ankommer til Aarhus Havn klokken 10.00 og modtages på kajen af borgmester i Aarhus Kommune, Jacob Bundsgaard.
Prinsens Musikkorps spiller “Kong Christian”, og borgmesteren udbringer et nifoldigt leve.
Herefter er der karetkørsel til den officielle modtagelse på Aarhus Rådhus, hvorefter et spændende dagsprogram venter Majestæten.