4. jun. 2022
Af Marianne Singer

Så tætte er prins Gustav og Carina Axelsson med kronprinsparret

Carina Axelsson og prins Gustav ved kronprins Frederiks 40-års fejring på Fredensborg Slot i 2008.
Carina Axelsson og prins Gustav ved kronprins Frederiks 40-års fejring på Fredensborg Slot i 2008.
Foto: Aller Media
Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary er gode venner af prins Gustav og Carina Axelsson gennem mange år og derfor helt selvfølgelige gæster ved deres bryllup.

Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary er denne weekend gæster ved prins Gustav og Carina Axelssons romantiske bryllup på Berleburg Slot i Tyskland.

De to par har kendt hinanden gennem mange år og nydt mange hyggelige stunder sammen.

Som søn af prinsesse Benedikte har prins Gustav været tæt knyttet til sin fætter, kronprins Frederik, siden de var helt små og blandt andet tilbragt hver sommer med ham og de andre fætre og kusiner på Gråsten Slot.

Værdsætter hinanden

I dag inkluderer venskabet også deres hustruer, kronprinsesse Mary og Carina Axelsson.

- Vi værdsætter meget vores venskab med både kronprinsparret og med prins Joachim og prinsesse Marie. Det går helt tilbage til barndommen. Mine danske fætre og jeg kom altid godt ud af det med hinanden. Og så er vi så heldige, at deres hustruer og min kommende hustru også har det rigtig godt sammen. Tænk, hvis I ikke kunne godt sammen, så ville det være sværere at holde forbindelsen, som prins Gustav siger henvendt til Carina i det store nye interview med BILLED-BLADET.

Stadig på ferie sammen

Gennem årene har parrene været på ferie sammen på Gråsten Slot i Sønderjylland flere gange, hvor stemningen altid har været helt i top mellem dem.

https://imgix.billedbladet.dk/bb-294191.jpg
Carina og kronprinsesse Mary kalder sammen på prinsesse Josephine under deres fælles ferie på Gråsten Slot i 2016.
Foto: Aller Media
https://imgix.billedbladet.dk/bb-72802.jpg
Kronprinsfamilien på ferie på Gråsten Slot i 2013 sammen med prins Gustav og Carina.
Foto: Aller Media

Kronprinsesse Mary har også tidligere støttet op om Carina Axelsson, da hun i 2015 var på scenen under Bogforum 2015 i Bella Center med sin bog "Model under cover".

https://imgix.billedbladet.dk/bb-51194.jpg
Kronprinsesse Mary lytter sammen med sine børn til Carina Axelssons præsentation på bogforum i 2015.
Foto: Aller Media
https://imgix.billedbladet.dk/bb-51165.jpg
Kronprinsesse Mary og børnene på første række ved bogforum i 2015, hvor Carina Axelsson var oppe på scenen.
Foto: Krestine Havemann

I godt selskab

Også kronprins Frederik hygger sig i prins Gustav og Carina Axelssons selskab og har tidligere flere gange fulgtes med dem til både fødselsdage og jagter.

https://imgix.billedbladet.dk/bb-59352_1.jpgn_.jpgk_.jpg
Kronprins Frederik ankom sammen med prins Gustav og Carina til prinsesse Maries 40-års fødselsdag i villaen på Emiliekildevej i Klampenborg i 2016.
Foto: Lars H. Laursen
https://imgix.billedbladet.dk/bb-593867.jpgjj_.jpg
Kronprins Frederik i højt humør sammen med prins Gustav og Carina i 2009 ved en stor jagt på Berleburg i anledning af, at prins Richard fejrede 75-års fødselsdag.
Foto: Martin Høien

Derudover har parrene altid inviteret hinanden til familiefejringer i både Berleburg og København.

https://imgix.billedbladet.dk/bb-774367.png
Carina Axelsson og prins Gustav ved kronprinsparrets tvillinger, prinsesse Josephine og prins Vincents dåb i 2011 i Holmens Kirke i København.
Foto: Aller Media
https://imgix.billedbladet.dk/bb-307472_0.jpg
Fælles jul på Fredensborg Slot i 2006.
Foto: Martin Høien

Læs mere om: