4. jun. 2022
Af af Ulrik Ulriksen

Lykkeligere end nogensinde: Gustav og Carina sagde ja til hinanden i slotskirken

Gustav og Carina
Gustav og Carina
Foto: Hanne Juul
På den smukkeste solskinsdag i Berleburg er prins Gustav og Carina Axelsson blevet gift i kirken på Berleburg Slot i Tyskland. Med i kirken var kronprinsesse Mary og kronprins Frederik.

Prins Gustav og Carina Axelsson har nu endelig i Berleburg slotskirke sagt ja tak til et liv sammen i masser af medgang efter flere år med modgang og enorme udfordringer.

Gustav og Carina i godt selskab

Gustav og Carina er netop blevet kirkeligt viet med 80 gæster omkring sig.

Blandt gæsterne til brylluppet på slottet er kronprins Frederik og kronprinsesse Mary, prins Joachim og prinsesse Marie, Ellen Hillingsø og Christoffer Castenskiold samt Otto og Helle Reedtz-Thor fra Gavnø slot.

Også mange af brudeparrets tyske venner er blandt de 80 gæster.

Prinsesse Benedikte er med

Naturligvis er gommens mor prinsesse Benedikte også på slottet for at overvære sin søn og svigerdatters romantiske dag med en kærlighedsfest, der faktisk allerede fredag blev indledt med borgerlig vielse og lille festmiddag.

Nu venter stor fest

Resten af dagen i dag og aftenen på slottet i Berleburg i Tyskland byder på overdådig festmiddag og taler, musik og dans til den lyse morgen.

Der er ingen tvivl om, at festen bliver for fuld musik, for der er virkelig noget at fejre for brudeparret og deres familie og venner.

Du kan i denne uges BILLED-BLADET læse et eksklusivt interview med prins Gustav og Carina Axelsson, og her fortæller parret om nogle af de udfordringer, de har stået overfor de senere år.

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/webgrafik_bb22-forsider_1.jpg

Læs mere om: