Bryllup i Berleburg: Her er prins Gustavs mere ukendte familie
De fleste danskere kender prins Gustavs danske fætre, kronprins Frederik og prins Joachim, og hans græske fætre og kusiner, der er sønner og døtre af dronning Anne-Marie.
Langt færre kender dog til prins Gustavs tyske side af familien, hvoraf han havde inviteret flere til sit bryllup med Carina Axelsson.
Tysk kusine
Således kan man på billeder af gæsternes ankomst lørdag til den kirkelige vielse på Berleburg Slot se hans tyske kusine prinsesse Maria zur Lippe, der fulgtes med sin mand, prins Stephan zur Lippe.
Prins Stephan zur Lippe var prins Gustavs advokat under retssagen, hvor hans grandonkel, prins Ludwig-Ferdinand, hævdede at være retmæssig arving til slottet i 2017.
Først i sommeren 2020 stadfæstede retten afgørelsen, der endeligt slog fast, at prins Gustav er retmæssig arving til Berleburg gods.
Prinsesse Maria er datter af prins Richards søster, prinsesse Madeleine af Sayn-Wittgenstein-Berleburg og sammen med sin familie bor hun på slottet Detmold.
Adelig fætter
Derudover deltog også prins Gustavs fætter, greve Karl zu Solms-Laubach fra slottet Laubach, der er bror til prinsesse Maria.
Han fulgtes med sin hustru, Celina.