Nej, nej, nej – det må bare ikke ske! Bekymrende melding før Royal Run ved Amalienborg
Over 90.000 danskere har tilmeldt sig Royal Run, der afvikles i Aalborg, Aarhus, Kolding, Næstved og i København.
I hovedstaden skal der løbes ved Nyhavn og med målområde ved Amalienborg.
Kronprins Frederik skal løbe 10 km-distancen i aften i København, og her kan han se frem til at løbe i tørvejr, hvis TV 2’s vejrudsigt holder.
Bekymrende vejrmelding for København
Til gengæld er meldingen en helt anden og mere bekymrende, hvis man stiller til start mellem 12.00 og 13.00 og for eksempel skal løbe familiemile i området ved Amalienborg.
I dette tidsrum meldes det således, at der vil falde ganske meget regn, så for løberne til Royal Run om eftermiddagen gælder det om at forberede sig mentalt og praktisk på en våd omgang fra starten i Nyhavn til målstregen ved Amalienborg, og for publikum og pressefolk gælder det om at have regnsæt og paraply med.
Her skinner solen altid
Uanset vind og vejr er BILLED-BLADETs udsendte klar til at give dig seneste nyt fra Royal Run i hele landet, så du kan godt glæde dig til en ny herlig dag her på Danmarks Royale Website, hvor solen altid skinner.