Cool og afslappet prins Christian hilste på fars barndomsven
Stemningen var helt i top, da prins Christian sammen med sine fire søskende, prinsesse Isabella, prins Vincent og prinsesse Josephine, deltog i flere løb ved Royal Run i København.
Sammen hilste de kongelige børn glade på flere kendte ansigter undervejs.
Hilste på fars gode ven
Blandt andet hilste prins Christian under fem-kilometer-løbet, der sluttede på Amalienborg slotsplads cool og afslappet på den danske skibsreder og baron Johan Wedell-Wedellsborg, som kronprins Frederik har kendt helt fra barndommen af.
Johan og hans kone, Rebecca, er en fast del af kronprinsparrets vennekreds og har bl.a. haft mange gode oplevelser med Mary og Frederik på skiferie i Schweiz, hvor Johan med kongelig deltagelse i øvrigt fejrede sin 40-års fødselsdag på in-stedet Farm Club.
Johans storebror baron Ditlev Wedell-Wedellsborg, der er gift med Dorthe, er også en del af vennekredsen, ligesom også deres søster Nina Wedell-Wedellsborg.