12. jun. 2022
Af Laura Dalgård Hansen

Sara Hjort Ditlevsen fra Dag & Nat er højgravid: Derfor er hun ekstra spændt på fødslen

Sara Hjort Ditlevsen
Sara Hjort Ditlevsen
Foto: Martin Høien
Sara Hjort Ditlevsen skal bliver snart mor for anden gang, og denne gang er det planen, at fødslen skal foregå derhjemme.

I hvert afsnit af den nye søndagsserie ”Dag & Nat” kommer der små børn til verden, og sådan bliver det også snart i Sara Hjort Ditlevsens eget liv.

Hun er nemlig højgravid med sit og mandens andet barn, og de ved ikke, om det bliver en dreng eller en pige.

Kender ikke kønnet

- Vi vidste det med den første, men jeg har altid haft en tanke om, at det kunne være fint ikke at vide det, så man i stedet får en overraskelse og ikke har for mange forudindtagede holdninger om barnet, inden det kommer, fortæller 34-årige Sara Hjort Ditlevsen, som i forvejen har datteren Selma på godt to år med sin mand, Jacob Lawaetz.

- Hun forstår det godt, tror jeg. Hun ved, der er en baby inde i maven, og hun peger på min mave og siger ’baby’ og kysser den.

Skal føde derhjemme

Selma kom til verden i marts 2020 – lige da corona havde lukket hele Danmark ned – og den planlagte hjemmefødsel var derfor ikke en mulighed alligevel. I stedet fødte skuespilleren på Rigshospitalet.

- Jeg var også meget rolig første gang, og jeg havde en fed oplevelse med at føde. Denne gang er der ikke så meget tid til at tænke over det, når man har én i forvejen. Vi skal lave en hjemmefødsel denne gang, og jeg har nogle drømme om, hvordan det bliver. Jeg er spændt, men jeg kan også blive nervøs for, om det går for stærkt, for jeg fødte relativt hurtigt sidst, fortæller skuespilleren, der har termin til juli.

https://imgix.billedbladet.dk/_mho3119.jpg
Sara Hjort Ditlevsen
Foto: Martin Høien

Læs mere om: