16. jun. 2022
Af Karina Didriksen

Søs Egelind: Derfor bor jeg i bofællesskab

Søs Egelind.
Søs Egelind.
Foto: Johannes Fonnesberg/DR
Skuespilleren Søs Egelind elsker at bo på i landlige omgivelser på Sjælland.

Når Søs Egelind er på job, foregår det ofte inde i byen, og hun nyder, at hun til daglig bor i naturskønne omgivelser.

Den 63-årige skuespiller bor ude på landet nær Hillerød i Nordsjælland. Men hun bor der ikke alene.

- Jeg bor i et bofællesskab, hvor der er tre afdelinger. Der er både ro, natur, udsigt og samvær med andre, fortalte Søs Egelind til BILLED-BLADET, da hun sidste år var med i ”Kometernes jul”.

Heste og hunde

Søs Egelind satte flere ord på, hvorfor hun elsker at bo i bofællesskab.

- Man kan lave projekter sammen og bygge et hønsehus, hvis man har lyst. Det er så hyggeligt, sagde hun med et smil og tilføjede:

- Jeg har også dyr på bondegården. Fire islandske heste, høns og hunde.

Søs Egelind kan opleves i DR1-programmet ”I hjernen på stjernen” med Jan Hellesøe torsdag den 16. juni kl. 20.00.

https://imgix.billedbladet.dk/dr-0661070sd.jpg
Foto: Johannes Fonnesberg/DR

Læs mere om: