12. jun. 2022
Af Luise Marie Bekker

Husker du Ally McBeal? Her er skuespillerens superkendte mand

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/ally_macbeal_megam12021_23534_stor_beskaaret.jpg
Foto: MEGA
Calista Flockhart, der spillede Ally McBeal, er gift med en af verdens største filmhelte.

Det er 25 år siden, vi så Alley McBeal for første gang.

Da serien blev aflyst fem år senere, blev Calista Flockharts tv-succes afløst af succes på kærlighedsfronten, da hun forelskede sig i kollegaen Harrison Ford.

5. sæson af “Ally McBeal” vandt som den første af seriens sæsoner ingen Golden Globe eller Emmy i 2002, og serien blev derfor aflyst.

Det gav Flockhart masser af tid med sin søn, Liam, og det blev også året, hvor hun mødte sit livs kærlighed, “Star Wars”- og “Indiana Jones”-legenden Harrison Ford.

https://imgix.billedbladet.dk/cailsta_harrison_wennphotos882490.jpg
Foto: MEGA

Mødtes til prisuddeling

For nok vandt hun ingen Golden Globe, men til prisuddelingen mødte hun den 23 år ældre skuespiller og vandt hans hjerte.

Harrison Ford, der på det tidspunkt var knap 60 år, havde bag sig to forliste ægteskaber, der var kommet fire børn ud af, som nu var på vej ind i voksenlivet.

Stjerneskuespilleren adopterede formelt Liam, og Ford er ligeså meget far for ham, som han er far for sine fire biologiske børn.

Faktisk var Harrison Ford stadig gift, men separeret, da han mødte Calista.

Friede på Valentins Dag

Da skilsmissen endelig gik igennem 2003, fortalte den ellers meget private Harrison Ford Hello Magazine om at finde kærligheden igen i en høj alder:

– Jeg er forelsket. Romantisk kærlighed er en af ​​de mest spændende og tilfredsstillende former for kærlighed, og jeg tror, ​​der er et potentiale for det på et hvilket som helst tidspunkt af livet. Jeg var ikke overrasket over, at jeg var i stand til at blive forelsket, og Jeg var ikke overrasket over, at jeg blev det …

På Valentines Day i 2009 friede Harrison til Calista, og året efter blev de to viet.

Læs mere om: