Prinsesse Ingrid Alexandra fejres med stil: Kongelige fra hele Europa på vej til fødselsdagsfest på slottet
Kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marits datter prinsesse Ingrid Alexandra fyldte den 21. januar 18 år, men på grund af corona-udfordringer var det ikke muligt at holde en stor fest med kongelig deltagelse for fødselaren.
Ingrid Alexandra fejres med gallamiddag
Det rådes der bod på nu på fredag, når der på det kongelige slot i Oslo er stor gallamiddag til ære for prinsesse Ingrid Alexandra.
Det ventes, at der vil være royale gæster fra hele Europa til fødselsdagsfesten, og mon ikke vi blandt andre kan nyde at se et par danske kongelige til festen.
Kongelige fra Holland og Sverige på vej
Allerede nu har det hollandske kongehus og det svenske kongehus meldt ud, hvem der kommer til fødselsdagsfest i Norge.
Fra Holland kommer dronning Maxima og kong Willem-Alexander, og de har deres ældste datter prinsesse Amalia, 18 år, med til Oslo.
Fra Sverige kommer kronprinsesse Victoria og prins Daniel til gallamiddag på slottet i den norske hovedstad.
Fornem middag torsdag
Allerede torsdag den 16. juni afholder den norske regering en fødselsdagsfest med gallamiddag i Oslos nye Bibiliotek for prinsesse Ingrid Alexandra.
Her vil fødselaren sammen med kronprinsparret og kongeparret samt brormand prins Sverre Magnus deltage.