15. jun. 2022
Af Majken Munk

Linde på Langeland: Derfor måtte Sofie Linde give fortabt

Sofie Linde
Sofie Linde
Foto: Bermuda Productions/ TV 2
Efter mange kraftanstrengelser og forsøg må Sofie Linde give op på et ønske, hun ellers har kæmpet meget for.

I ”Linde på Langeland” er det blevet efterår og temperaturen daler.

Derfor er Sofie Linde nødt til at opgive en drøm, som hun ellers har holdt stædigt fast i.

Gamle vinduer

Sofie Linde har arbejdet intenst på at ordne sommerhusets gamle vinduer, så de kunne blive genbrugt.

Det har været trægt arbejde, og det er ikke alle, det er lykkedes at ordne, derfor måtte hun give op på drømmen.

- Guderne skal vide, at jeg har prøvet at redde husets gamle vinduer, men skal vi sikre den her gamle dame mod vinteren og de investeringer, vi har gjort indvendigt, ikke går i stykker, må jeg se mig slået, fortæller Sofie Linde i programmet.

https://imgix.billedbladet.dk/lpl_pgm_03_sofie_vinduer_foto_bermuda_production_iartiklen.jpg
Sofie Linde har mange gange forsøgt at redde husets gamle vinduer.
Foto: Bermuda Productions/ TV 2

Skal genbruges

Men Sofie Linde må erkende, at det var den helt rigtige beslutning at sætte nye vinduer i det gamle hus.

- Jeg er ret lettet, fordi jeg har været bekymret, hver gang det har regnet, fortæller hun.

Samtidig har hun en idé om, at vinduerne alligevel skal bruges.

- De skal bruges i drivhuset, så de går ikke til spilde. Der skal være drivhus med pool og pizzaovn, fortæller hun.

Læs mere om: