Prinsesse Beatrice gør det igen: Vækker opsigt med kæk detalje
Prinsesse Beatrice, der er datter af prins Andrew og dermed barnebarn af dronning Elizabeth, stjal opmærksomheden på førstedagen af dette års Royal Ascot-hestevæddeløb.
Den 33-årige britiske prinsesse, der var på galopbanen med sin ægtemand, Edoardo Mapelli Mozzi, bar nemlig en cluch med en lille, men bemærkelsesværdig detalje.
Den chikke clutch i fletmateriale havde prinsessens initialer, B. Y., der står for Beatrice of York, broderet på forsiden.
Det er langt fra første gang, at prinsesse Beatrice vækker opsigt med sin håndtaske.
Under fejringen af dronning Elizabeths 70-års regeringsjubilæum deltog prinsesse Beatrice og Edoardo Mapelli Mozzi i taksigelsesgudstjenesten fredag formiddag og her bar Beatrice en cluch, der var dekoreret med ordene "Wifey for lifey".
Tilbage i 2015 var prinsesse Beatrice også til Royal Ascot, hvor hun medbragte en koboltblå cluch med påskriften "Bea" i glitrende stene.
Sammen med dette års detaljerige clutch bar prinsesse Beatrice en smuk, blomstret kjole i lyserøde nuancer fra Zimmermann, lyserøde satinstiletter fra Gianvito Rossi og en hårbøjle med blomsterdekorationer fra Juliette Botterill.
Se nærmere på prinsesse Beatrices lækre, lyserøde look i galleriet øverst.