Se billederne: Kendte på rød løber til premiere på Oscar-nomineret film
Onsdag aften var den røde løber rullet ud foran Grand Teatret i hjertet af København.
Her var der premiere på filmen "Verdens værste menneske", der er en del af instruktøren Joachim Triers Oslo-trilogi.
Med på den røde løber var blandt andre Ellen Hillingsø, Jesper Christensen, Marijana Jankovic, Amanda Collin og Bagedyst-vinderen Andrea Søllested.
"Verdens værste menneske" har fået flotte anmeldelser, og filmen er ifølge DR endda nomineret til hele to Oscar-statuetter i kategorierne "Bedste internationale film" og "Bedste originale manuskript".
Den kvindelige hovedrolleindehaver Renate Reinsve vandt prisen for "Bedste kvindelige hovedrolle" ved filmfestivalen i Cannes for rollen som Julie i "Verdens værste menneske".
Se billederne af de kendte til premieren i galleriet øverst i artiklen.