Prinsesse Ingrid Alexandra gør familien stolt igen i aften: Jeg er vældig heldig
Norges prinsesse Ingrid Alexandra gjorde sin familie stolt, da hun i aftes på Deichmann i Oslo til regeringens festmiddag i anledning af hendes myndighedsdag holdt en fremragende tale.
Ingrid Alexandra var fantastisk
– Jeg vil gerne starte med at sige tusind tak for denne fejring, sagde prinsesse Ingrid Alexandra blandt andet i sin tale og fortsatte.
– Tak til alle, som har bidraget til at gøre denne aften til en oplevelse både for mig og for de, som er her i dag. Jeg vil takke alle, som er rejst hertil fra hele landet, kom det fra prinsessen.
Hun sagde desuden, at hun er taknemmelig for, at fejringen kunne finde sted på Deichman Hovedbibliotek, hvor hun har været flere gange tidligere.
Vældig heldig
– Jeg føler mig vældig heldig, som en der er vokset op i et land, hvor vi har tillid til hinanden. Tillid skabes af os alle i fællesskab. Det er jeg glad for, at jeg deler med jer, som er her i dag, og alle som bor i Norge, sagde prinsessen og fik for sin ord stående applaus fra salen.
Det var noget, som berørte prinsessen selv og bestemt også hendes stolte forældre kronprinsesse Mette-Marit og kronprins Haakon.
Gallamiddag på slottet i aften
I aften er der klokken 20.00 gallamiddag på Det Kongelige Slot i Oslo, og her vil prinsesse Ingrid Alexandra igen gøre sine forældre, bedsteforældre og resten af den kongelige familie stolte.