Til royal fest i Skandinavien: Kronprins Pavlos og kronprinsesse Marie-Chantal følges med disse fra den græske kongefamilie
Der bliver fest på det norske kongeslot, når kong Harald og dronning Sonja den 17. juni inviterer til stor gallamiddag i anledning af barnebarnet prinsesse Ingrid Alexandras 18-års fødselsdag.
Gæstelisten er lang og spækket med kongelige.
Kronprins Pavlos og kronprinsesse Marie-Chantal er fredag aften med til at fejre prinsesse Ingrid Alexandras store dag, og parret har taget tre af deres fem børn med.
På den officielle gæsteliste, udsendt af det norske kongehus, fremgår det, at kronprins Pavlos og kronprinsesse Marie-Chantal har selskab af Maria-Olympia, 25, Konstantin, 23, og Aristides på 13 år.
Se hele gæstelisten til den store gallamiddag i linket herunder.
55-årige kronprins Pavlos er ældste søn af dronning Anne-Marie og kong Konstantin.
Kronprins Pavlos og kronprinsesse Marie-Chantal havde alle fem børn med, da Pavlos’ lillebror prins Philippos giftede sig med prinsesse Nina sidste år.
Fra venstre er det Odysseas Kimon, Konstantin-Alexios, Maria-Olympia, kronprins Pavlos, kronprinsesse Marie-Chantal, Achileas Andreas og Aristides Stavros.