20. jun. 2022
Af Marianne Singer

Kongehuset overrasker: Her skal kronprins Frederik og kronprinsesse Mary bo i Holland

Kronprinsparret. 
Kronprinsparret.
Foto: Martin Høien
Kongehuset har mandag morgen delt et opslag på deres sociale medier, hvor de skriver, at kronprins Frederik og kronprinsesse Mary skal bo hos deres nære venner, kong Willem-Alexander og dronning Maxima, under deres ophold i Holland mandag og tirsdag.

Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary ankom søndag aften til Holland, hvor de henover de næste to dage skal stå i spidsen for et dansk erhvervsfremstød.

På billeder, som kongehuset har delt mandag morgen, kan man se kronprinsparret kort efter deres landing i Rotterdam Lufthavn, hvor de blev modtaget af Danmarks ambassadør, Jarl Frijs-Madsen, og souschef på ambassaden Anne Ege Møller, som gav et kort brief om programmet sammen med sundhedsminister Magnus Heunicke.

Dejlig overraskelse

I opslaget afslører kongehuset samtidig, at turen herefter gik til slottet Huis ten Bosch i Haag, hvor Hollands kong Willem-Alexander og dronning Maxima tog imod kronprins Frederik og kronprinsesse Mary.

https://imgix.billedbladet.dk/mega469390_007.jpg
Det hollandske kongepars tre døtre, Amalia, Alexia og Ariane, foran Huis ten Bosch i 2019.
Foto: Mega
https://imgix.billedbladet.dk/bb-54219.jpg
Det hollandske kongepar og kronprinsparret under det hollandske statsbesøg i Danmark i 2015.
Foto: Martin Høien

Her skal kronprinsparret bo under erhvervsfremstødet, hvilket er en glædelig overraskelse.

De to par er nære venner og var også sammen for få dage siden ved prinsesse Ingrid Alexandras store 18-fejring i Norge.

Erhvervsfremstødet begynder mandag morgen i Haag og har fokus på grøn omstilling og digital sundhed.

Med på rejsen er 28 danske erhvervsvirksomheder.

Læs mere om: